Behandling af Depression

Behandlingsområder
Behandlingsområder

Depression

Alle kender til øv-dage, hvor træthed og manglende lystfølelse fylder. Eller dage hvor man vågner op og er trist uden en særlig årsag. Dage, som gerne må slutte, før de er startet. Det er ganske naturligt at opleve, at humøret og energiniveauet skifter ind i mellem. Men begynder øv-dagene at strække sig ud over en periode på 2 uger, er det værd at søge hjælp til behandling af depression, da der muligvis kan være tale om en depression.

Når man har en depression vil hovedsymptomerne være nedsat humør, nedsat energi og en manglende interesse for daglige gøremål. Nogen bliver triste, mens andre oplever at blive mere følelsesforladte. Andre symptomer på depression er koncentrationsbesvær, nedsat eller øget appetit, søvnbesvær, rastløshed og selvmordstanker. Udover disse symptomer vil dårlig samvittighed og skyldfølelse også typisk være fremtrædende hos personer med depression.

Som strategi vil man typisk isolere sig og bruge lang tid på at slå sig selv i hovedet og prøve at forstå, hvordan man endte i depressionen. Eller bekymre sig om man nogensinde kommer ud af depressionen.

’’Hvorfor kan jeg ikke bare tage mig sammen? Hvor gik det galt for mig siden jeg endte her? Jeg er en fiasko- ingen gider at være sammen med mig. Kan jeg holde livet ud hvis jeg skal have det sådan her altid’’.

Problemet med strategierne er, at de giver bagslag. I forsøget på at finde løsningen eller forstå (så man kan fikse), så kommer vi på paradoksal vis til, at vedligeholde eller endda forstærke depressionens symptomer.

Behandling af depression
I et terapiforløb med fokus på behandling af depression vil vi arbejde med, at få kortlagt og reduceret dine uhensigtsmæssige strategier og overbevisninger. Vi vil sammen træne nye strategier, som hjælper dig og som samtidig giver depressionen lov til at klinge af.

Er du klar til at slippe timelange grublerier og få overskuddet og lystfølelsen tilbage?

Scroll to Top

Uforpligtende samtale

Har du brug for sparring eller tidsbestilling er du velkommen til at give mig et kald.