Lavt selvværd behandling

Behandlingsområde
Behandlingsområder

Behandling af lavt selvværd

Det er ret almindeligt at have negative tanker om sig selv. Det er også almindeligt, at man tror på disse tanker ind i mellem. Måske er det endda en god ting. Vi er jo sociale væsener og har brug for fællesskabet for at overleve. Set med de briller på er det fint, at vi kan vende blikket indad og reflektere over os selv. Bare ikke konstant og hele tiden. Lavt selvværd opstår når man bruger timevis på at behandle negative tanker om sig selv. Tiden går med selvkritik og fejlfinding hos en selv. Det kan virke som om, at man nærmest samler på de situationer, hvor man ikke har gjort det godt nok.

Bevisbyrden bliver overvældende og selvforstærkende hvilket gør, at man til sidst møder situationer med en grundlæggende usikkerhed på sig selv. Strategierne kan være overkompensation, pleasende adfærd, ikke sige fra og få sat grænser. Strategierne giver bagslag fordi succesfulde situationer bliver tilskrevet adfærden og ikke ens værd som menneske. Fiaskoer derimod, bliver hyppigt vendt indad, og dem man tager selv fuldstændig æren for som menneske.  

’’Pyha, min fremlæggelse gik heldigvis godt. Det havde den ikke gjort hvis ikke jeg havde forberedt mig hele natten. Godt, at jeg huskede at spørge ind til alle, så er der en chance for, at jeg bliver inviteret en anden gang. Jeg gider egentlig ikke i biografen, men hvis jeg siger nej, så vil de opdage hvor kedelig jeg er’’.  

Når man har et lavt selvværd, vil ros ofte prelle af som vand på teflon, mens kritik vil blive snuppet med magnetkraft og gennemanalyseret godt og grundigt. Mennesker uden lavt selvværd er ofte bedre til at børste fiaskoer af sig, og derfor er de hurtigere videre. Omvendt er de også bedre til at suge ros og anerkendelse til sig.  

Behandling af lavt selvværd
Dvæler du ved negative tanker om dig selv, og begrænser de dig i hverdagen? Så er et terapiforløb med fokus på behandling af lavt selvværd noget for dig. Der er god hjælp at hente i terapien og sammen, skal vi nok få skruet ned for dine selvværdsgrublerier.

plantehand-01
Scroll til toppen