Emilie Hoff

Om mig
Om

Baggrund

Emilie Hoff, uddannet psykolog ved Københavns Universitet & Autoriseret af Psykolognævnet

Jeg tilbyder kognitiv terapi til børn, unge og voksne, som oplever mistrivsel i form af angst, depression, stress, livskriser, udfordringer i relationer, konflikter og selvværdsproblematikker. Jeg tilbyder også sparringsforløb til forældre hvis børn oplever mistrivsel.

Som psykolog har jeg mere end 10 års erfaring bag mig, og jeg har derfor en bred erfaring med mange forskellige problemstillinger. Jeg har mange års erfaring som PPR-psykolog og en indgående viden om børn og unges udvikling, symptomer på mistrivsel og eventuelle tegn på diagnoser.

Jeg har før arbejdet i en anden psykologpraksis, hvor jeg varetog individuelle behandlingsforløb med voksne, primært med stress, angstlidelser og depression. I praksissen arbejdede jeg også med parterapi og varetog behandlingsforløb med unge og børn.

Senest har jeg specialiseret mig inden for trivsel i arbejdslivet med særligt fokus på stress, mistrivsel i arbejdet og samarbejdskonflikter. Jeg tilbyder derfor kvalificeret støtte, sparring og rådgivning til dig, der slås med udfordringer i arbejdslivet, er stressramt og skal finde vejen tilbage til arbejdet eller videre fra den situation, du aktuelt står i.

Herudover har jeg været rådgiver på Børnetelefonen gennem flere år, og før min uddannelse til psykolog har jeg haft flere ansættelser inden for det pædagogiske område.

Privat bor jeg sammen med mine to børn.

Jeg tilbyder
Om

Metode og tilgang

I mine klientforløb gør jeg mig altid umage for at skabe en tryg og rar atmosfære.

Som person er jeg respektfuld, varm og drevet af at skabe positiv forandring. Jeg tror på, at forandring og resultater skabes bedst i en ligeværdig relation, hvor vi løbende følger op på fremskridt og udvikling.

Et forløb hos mig vil altid indebære mindre hjemmeopgaver mellem sessionerne, som naturligvis er skræddersyet til dig og din situation for at sikre, at vi sammen når dine mål.

Høj faglighed er forudsætningen for at hjælpe dig godt i mål. Derfor prioriterer jeg løbende deltagelse i kurser og efteruddannelse og fast supervision på mit arbejde.

Dit forløb hos psykologhuset Paradoks: 

I et terapiforløb hos os vil vi arbejde med en problemliste og en målsætning. Det er vigtigt for os, at du opnår effektive og holdbare resultater. Derfor vil vi løbende evaluere på proces og fremskridt. Vi vil lave øvelser sammen i sessionen og du vil også få konkrete øvelser med hjem, som er tilpasset dig og din situation. Målet er at vi skal have udskiftet din værktøjskasse. Vi skal sammen træne nye og mere hensigtsmæssige strategier, som kan komme ned i værktøjskassen, og som du fremover kan bruge på din egen færd.  

Vi glæder os til at hjælpe dig af med dine begrænsninger og frem mod dine mål. 

Velkommen til!


De bedste hilsner 
Psykologhuset Paradoks  

Scroll to Top

Uforpligtende samtale

Har du brug for sparring eller tidsbestilling er du velkommen til at give mig et kald.