Vi kan alle få bekymringstanker omkring vores helbred. Særligt nu, i Knæk Cancer -ugen, hvor mange af os bliver rørt til tårer, når vi får indblik i hverdagen hos de mennesker, som kæmper med kræft helt tæt inde på livet. Det oplysende fokus og de gode, velmenende råd om symptomer som vi skal være opmærksomme på eller ’’5 tegn på kræft’’-overskrifterne, kan for nogle give en ordentlig tur i angstkarrusellen. Hos klienter med helbredsangst vil det oplysende fokus for kampagnen nemlig forbløffende hurtigt glide i baggrunden, så snart angsten sparker døren ind. Lynhurtigt begynder en analyse og et overfokus på, at matche egne symptomer op mod de ’’5 tegn på kræft’’. Når angsten først er aktiveret, virker truslen ægte og derfor vil man som strategi naturligt begynde at overvåge kroppens mulige tegn på sygdom, google sig frem til en masse viden om symptomer, bekymre sig om hvordan det hele skal hænge sammen under et sygdomsforløb og så videre.
Disse strategier anvendes med henblik på at være på forkant, så vi kan opdage alvorlig sygdom i tide eller forberede os på anden vis. Desværre, går løsningen hen og bliver problemet. Når vi bruger timevis på at google, tjekke symptomer, sammenlige, undersøge, spørge, søge læge, tale med folk og så videre, hvordan skal denne angst så have en chance for at klinge af og regulere sig selv?
Vi er med andre ord nødt til at ’’få fingrene ud af dejen’’ og reducere behandlingen af sygdomstankerne.
Det er ikke det samme som at være uansvarlig. Vi skal selvfølgelig være opmærksomme på forandringer og kropslige symptomer, det er klart. Men prøv at huske på, at fordi lidt er godt, er meget ikke nødvendigvis bedre.
Gode råd til håndtering af helbredsangst:
- Minus Google, er regel nummer et når vi taler helbredsangst. Det er så let at få information i dag, og desværre tyer mange klienter til at søge information i forsøg på beroligelse, når angsten galoperer derud af. Information om symptomer konsolideres i et ærgerligt videnskartotek, som desværre er medvirkende til at fastholde sygdomsfokus.
- Trusselsmonitorering er ofte en følgevirkning af informationssøgningen. Nu ved vi med andre ord, hvilke symptomer som vi skal holde øje med. Den psykologiske effekt er tilsvarende den, når vi får besked om, at der er lus nede i børnehaven. Begynder håret så ikke altid at klø lidt mere? Prøv at registrer når du er i gang med at overvåge trusler og i stedet vend fokus mod din oprindelige aktivitet.
- Når vi undersøger, tjekker, tester vores symptomer i overdreven grad finder vi ikke det, som vi egentligt er på udkig efter. Vi bliver ængstelige og måske også ømme af, at trykke på de stakkels lymfekirtler 30 gange om dagen. Og ømheden risikerer blot at blive en ny bekymring. Prøv derfor at begrænse teste/tjekke adfærden.
- Prøv at begrænse bekymringerne eller giv dig selv nogle faste tidpunkter hvor du aktivt vil beskæftige dig med sygdomstankerne. Øv dig i at holde fri fra tankerne ind i mellem. Også, selvom tankerne larmer og er insisterende.
- Prøv, ikke at anvende lægebesøg som affektregulering. Det er okay at gå lidt oftere til lægen, men husk på at effekten er midlertidig og ikke altid effektiv som regulator for angsten. Sæt det i system. ’’Hver anden måned får jeg tjekket mine modermærker og forsøger at parkere min håndtering af tankerne der’’
Behandling af helbredsangst:
Fylder helbredsangsten for meget i dit liv, så er det vigtigt at få noget behandling. Metakognitiv terapi er yderst effektivt til behandling af helbredsangst. Der er masser af fordele ved, at lære at bruge mindre tid på tanker som giver os angst og tankekaos, og i stedet bruge tiden på nu og her. Det er vel i sidste ende det, som det i virkeligheden drejer sig om med livet.
